Fremtidens forfattere: Karl Emil Rosenbæk

Les upubliserte dikt, kortprosa og fortellinger skrevet av fremtidens forfattere!

Hver mandag i desember kan du bli kjent med studentene ved Forfatterstudiet i Bø og deres tekster her på Deichmans litteraturblogg.

Kos deg!

Foto over: Vincent Diamante, Flickr.com. Foto under: Privat.

Under kan du lese en tekst av Karl Emil Rosenbæk og nederst kan du bli bedre kjent med Rosenbæk selv.

Jeg tog fra festen omkring klokken et. Ville have god tid til at gå hen til togstationen og nå toget hjem som aftalt. Jeg havde fået fire øl med hjemmefra og mit hoved rasede konstant tre-fire skridt foran mig. Shit… If you believe that, then I kill you. You know why?…Cause i’m a criminal! Beatet droppede og jeg formede mine hænder som to pistoler der skød hen ad vejen mens jeg rappede med høretelefonerne presset ind i ørene. Min stemme befandt sig under et lag af dyner. Lyset fra gadelamperne overlappede hinanden og min skygge hoppede frem og tilbage. Jeg satte mig ind i den lille stationsbygning for at vente. Der var stadig tyve minutter til afgang.

Jeg vågnede ved at mit hoved stødte mod kraniet i små stød og musikken sparkede mod trommehinderne. Jeg hev høretelefonerne ud og luften trak ubehageligt ind og udlignede trykket. Jeg rejste mig og gik over til den gule plakat med afgangene. Det næste tog kom først om et par timer. Fuck den her lorte provins! Hvis jeg skulle vente så længe, var jeg sikker på at få et ordentligt møgfald når jeg kom hjem. Jeg så mig nervøst omkring. Overfor, ved ankomsttavlen, stod en ældre mand. Ellers var stationen tom. Hvad fanden gør jeg nu, tænkte jeg og kiggede igen om der virkelig ikke gik en bus eller et tog. Det rå betongulv rungede da manden vendte sig og begyndte at gå ud ad bygningen. Jeg skyndte mig at gå hen til ham og fortalte med tungen væltende rundt i munden at jeg var faldet i søvn jeg skulle have været med toget det var bare tyve kilometer men togene gik fandme aldrig om natten. Han sagde at han skulle samme vej, jeg kunne bare køre med ham, hans bil holdte lige herovre. Hvad han lavede på stationen fandt jeg aldrig ud af. Jeg skulle bare hurtigt hjem.

I starten talte vi om hans familie og børn. Hvor gamle de var og hvad de lavede. Han selv var pensioneret skovløber, og brugte stadig meget tid i skoven hvor han og hans kone gik ture og plukkede svampe. Efter et sving skiftede han tilbage i femte og bagefter lagde han hånden på mit lår i stedet for rattet. Han fortsatte med at kigge ud ad ruden hvor lygterne oplyste den begyndende regn som hvide stjerner. Han slog vinduesviskerne til og virkede ikke synderligt mærket af det sorte hul han med en enkelt bevægelse havde frembragt i min verden. Jeg sad og krympede mig mens jeg på en undseelig måde prøvede at fjerne det fremmedlegeme som med et havde gjort mig helt ædru, men efter hvert gearskifte vendte det tilbage. Han sagde, stadig med blikket stift rettet mod vejen udenfor; jeg har før spillet den af på drenge med stiv pik. Resterne af den verden jeg kendte forsvandt. Lidt lavt og hakkende fik jeg sagt at det behøvede han altså ikke at gøre på mig mens jeg fjernede hans hånd igen og lænede mig helt op imod døren. Mørket har altid skræmt mig. Den hårde grænse hvor det synlige forsvinder og alt er til stede. Hvis jeg protestede højlydt, ville jeg sikkert blive sat af, og med telefonen som eneste lyskilde var jeg sikker på at drukne. Jeg sad og spændte i hele kroppen. Hånden bevægede sig for hvert gearskifte længere op ad låret. Vi kørte igennem en lille oplyst plet med et par huse på hver side af vejen. De hvide hår på håndryggen lyste. Man kunne se blodet pumpe i de synlige blå årer. Nu var der kun fem kilometer til vi var der. Jeg lagde benene over kors, stak pikken ind i revnen og lavede fissepik ligesom vi plejede at gøre i badet på skolen.

Bli kjent med forfatterstudent:

Karl Emil Rosenbæk

Hvem er Karl Emil Rosenbæk?

Jeg er den yngste i en søskendeflok på tre. Født samme dag samme år som Lionel Messi (24.06.87). Uddannet elektriker. Konfirmeret i 2001, men har siden meldt mig ud ad folkekirken. Jeg har læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet i to år og min livret er blomkålsgratin.

Hva drømmer du om å publisere?

Jeg prøver så vidt muligt at fjerne publikationstanken  fra min skriveproces. Hvis det at publicere bliver det bærende element så tror jeg det forurener skriften. Men selvfølgelig har jeg også en forfængelig side som gerne vil se sit navn på omslaget til en bog som flytter verden.

Hvilken litterær sjanger liker du best å skrive innenfor og hvorfor?

Jeg skriver hovedsaglig poesi. Der føler jeg mig mest hjemme. For mig er det sprog der erfarer mens det skrives.