Reptile Youth på Øyafestivalen

Foto: Nikolaj Jonas Blegvad

Reptile Youth dansede speeddance som var deres hoveder i brand, da de tændte koncertfesten.

Et af de få bands, der ikke har udgivet et album, men som har vundet stor succes og tiltrukket meget opmærksomhed er danske Reptile Youth, der lørdag gæstede Øya på Klubben-scenen.

De to musikere Mads Damsgaard og Esben Valløe fra Århus i Danmark kalder selv deres musik for post-pop og er inspireret af både post-punk, soul og synth. Det danske GAFFA skrev tidligere i år i sin anmeldelse af koncerten fra årets SPOT-festival: “Reptile Youth spillede otte numre, og publikum var med hele vejen […] Enten er man med, eller også går man”.

Det var præcis samme indtryk, man fik af de to musikere og deres band, da de indtog scenen på Øyafestivalen. Da de først satte i gang, var der ingen vej tilbage. “Get closer. Get closer”, opfordrede Mads Damsgaard. “Not only here… but on the bus, with your family, with your friends.” Og det var netop det, han selv gjorde. Han kastede sig ud til publikum og dansede sig syngende rundt blandt den glade og gyngende flok. Han gav knus og fik kys og kom “closer”, som hans opfordring et øjeblik forinden havde lydt.

Deres funkede og aggressive blanding af synth-, post-pop og -punk, der kan minde lidt om WhoMadeWho’s selvbetitlede album fra 2005, dog med en anelse mere skramlende, upolerede og rå elementer, satte gang i Klubben-scenens mørke telt, hvor absolut ingen stod stille. Mads Damsgaards sære rykkende og stive dansetrin smittede af på alle festdeltagere, som lod sig overmande af dette gale orkester. “Dance as if your heads were on fire. Speed dance!” lød ordene fra den høje og krøllede Damsgaards reverb-fyldte vokal.

Badet i et blændende lys bagerst fra scenen, der indimellem skiftede til stroboskopiske blink, gjorde bandets medlemmer til en flok anonyme silhuetter, hvor deres musik kom i forreste række og med sin lokkende og dragende effekt smeltede sammen med alle i teltet. Musikken og menneskene blev en helhed, hvor alle var deltagere. Det var umuligt at slippe væk, når man først var lokket i Reptile Youth-fælden.

Hvis man kunne skære lyden væk og kun fokusere på bandets performance, så lignede de mest et punkband, der skulle spille deres sidste koncert nogensinde. Samme dynamiske kraft var også at spore i deres musikalske udtryk, som aldrig stod stille eller gav plads til at tænke på tid og sted. Det er til koncerter som denne, at man får en følelse af at opleve andet end bare at lytte til musik. Med en slagkraft som den Reptile Youth viste på Øyafestivalen, er der god grund til at glæde sig til deres debutalbum og fremtidige liveshows.