Søk Meny Lukk
Lukk
Av: Nikolaj Blegvad Anbefalinger 6. juli 2013

Roskilde 2013: Da Killer Mike fuckede med Reagan og El-P ikke kunne stå stille

KillerMike

Atlanta-rapperen Killer Mike er en gigantisk fyr, der ikke holder sig tilbage, når han spytter løs på the big guys og sveder så meget, så ét håndklæde ikke er nok. Det tog ham ikke mange sekunder, før han fik det tætpakke telt til at råbe FUCK RONALD REAGAN!

Tekst og foto: Nikolaj Jonas Blegvad

DJ Trackstar stod bag de to turntables og sin Macbook med rød cap og trykkede på de rigtige knapper, som var tændsatsen til det tungteste og mest aggressive hiphop-show indtil videre på dette års festival.

I don’t make dance music, this is R.A.P
Opposite of the sucker shit they play on TV

Killer Mike lagde ud med tracket Big Beast. «Wha-da-da-dang, wha-da-da-da-da-dang. Listen to my clip before that five go bang. Bang bang, guap time, rep game. We the readers of the books and the leaders of the crooks». Publikum kastede sig op og ned i takt til det store bæst på scenen, og duften fra tobak med rigeligt THC-indhold bredte sig blandt publikum oppe foran Cosmopol-scenen.

Vil ikke kaldes en politisk rapper
I pausen mellem første og andet nummer fortalte den speed-snakkende store amerikaner, at han havde siddet på et fly i 16 timer for at kunne komme og spille, «and I don’t regret any one of them!» råbte han ud til publikum, der svarede igen med massiv jubel og hænder i vejret. Selv om stort set alle hans tekster handler om politik på den ene eller anden måde, har han udtalt til Picthfork, at han ikke vil kaldes en politisk rapper:

I don’t accept the term ‘political rapper’ because I don’t give a damn about either political party. I give a damn about the people.

Please welcome El-P!
Efter et par omgange i ringen og et gennemsvedt håndklæde om nakken, spurgte Killer Mike publikum, om de kendte verdens bedste producer. Spørgsmålet svævede et par sekunder i luften, indtil han indbydende rakte en arm skråt bagud og råbte «Please welcome El-P!». Og det satte gang i tilråbene fra publikum, da den berygtede beatmaker og producer løb frem på scenen.

KillerMike-3
Med sved, selvironi og guldkæder
Koncerten med Killer Mike og El-P, som i øvrigt har produceret Killer Mike’s seneste album, var et show uden lige. Mike’s kontakt med publikum var der fra første sekund, og El-P beviste sine imponerende rap skills med sit vanvittige flow, og han stod ikke stille i meget mere end et sekund af gangen. Killer Mike derimod har lidt udfordringer med den gigantiske kropsvolumen, og som han selv sagde på et tidspunkt «I can’t help it but I’m fat». Men der blev ikke sparet på krudtet, når han fik udløb for sin vrede og delte et par smil ud i ny og næ. Og selvironien sparede de heller ikke på, som da El-P trak en stor guldkæde frem, fordi Mike bad ham om at klæde sig som en rapper.

 

Lån musikk med Killer Mike  og El-P på Deichmanske bibliotek, musikkavdelingen.

 

2 Responses to Roskilde 2013: Da Killer Mike fuckede med Reagan og El-P ikke kunne stå stille

  1. Pingback: Roskilde Festival 2013 | Photographer Nikolaj Jonas Blegvad

  2. Pingback: Roskilde 2013: Suicidal Tendencies – No One Can Bring This Band Down! : Deichmans musikkblogg

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Abonner

Oppgi din e-postadresse for å abonnere på dette nettstedet og motta varsler om nye innlegg via e-post.