Søk Meny Lukk
Lukk
Av: Nikolaj Blegvad Anbefalinger 10. august 2013

Øya 2013: Snasen

Snasen002

Tekst og foto: Nikolaj Jonas Blegvad

Et sted langt inde brød en smal stråle af lys igennem røgen mellem knitrende, klikkende elektroniske lyde indhyllet i dyb bas fra Snasens musikalske mørkekammer.

Midt på Klubben-scenen stod Robin Snasen Rengård, også kaldet Snasen, forskanset bag samplere, blå blinkende lamper, knapper og en Macbook. Han har tidligere været basist i hardcore-bandet Amulet, og punkens aggresivitet og attitude finder man også i hans elektroniske univiers.

En af Snasens musikalske styrker, når det kommer til liveoptræden, er brugen af guitar, bas og vokal i tillæg til og i samspil med sample-universets både trip-hop, dub, clicks and cuts, electronica, house og andre techno-stilarter, som blandes med en stor portion entusiasme og energiske dansebevægelser, når den ofte tunge musik fra en svedende Snasen skabes og bryder gennem muren af røgslør og smukke lysformationer.

Fællesnævneren for hans tracks er uden tvivl melankolien, som kommer til udtryk på samtlige fem numre fra EP’en Failing Upwards. Referencer til livets mørke sider er også at finde på mere end et plan på denne EP, som eksplicit refererer til Charles Bukowskis poesiværk fra 1979 på anden skæring med forfatterens værktitel “Play the Piano Drunk Like a Percussion Instrument until the Fingers Begin to Bleed a Bit”.

Snasen001

Det var ikke til at se, om fingerspiderne rent faktisk blødte lidt, når han hamrede løs på både bassen og samplerne som om de tilhørte nævnte gruppe af slagtøjsinstrumenter, men titlen understreger og illustrerer hans voldsomme indlevelse på en passende måde.

Snasen havde et godt greb om både musikken og publikum, som med nummeret “Tilløp til dramatikk”, hvor det viste sig at være en total umulighed for folk at holde kroppen i ro til den musikalske hypnose. Rengårds smittende engagement betyder alt for hans performance som elektronisk kunstner.

Dansen fortsatte i mørket, og melankolien lukkede op for ukendte rum med plads til trance og drømme, hvor bevidstheden blev sat til side og man kunne hengive sig til og blive en del af Snasens medrivende verden, hvilket de fleste i det mørke telt tilsyneladende også gjorde.

 

Anmeldelsen er publisert på GAFFA.dk

Robin Snasen Rengård jobber også som illustratør og på Deichmanske bibliotek kan du låne boken som han har illustrert.

 

Én kommentar til “Øya 2013: Snasen”

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

Abonner

Oppgi din e-postadresse for å abonnere på dette nettstedet og motta varsler om nye innlegg via e-post.

Bli med blant 62 andre abonnenter