Falske venner – om å oversette fra norsk

Der er meget snobberi i det med at læse på originalsproget, mener oversetter Sara Koch. Vi har snakket med henne om å oversette fra norsk til dansk, og hvorfor det kan være vanskelig.

Tekst: Nora Nordskar Hoel / Foto: Morten Gaustad / Omslag: Lindhardt og Ringhof og Tiderne Skifter

Vi har snakket med mange oversettere her på Litteraturbloggen, men de aller fleste av dem oversetter litteratur fra hele verden til norsk. Nå vil vi snu litt på det, og se på hvordan det er å oversette fra norsk. For hva er det egentlig som kjennetegner det norske språket? Hvilke gleder byr det på, og hvilke utfordringer gir det å ha to skriftspråk? Finnes det noen fellestrekk mellom bøkene som reiser ut i verden, og har oversetterne noe å si for hvilke bøker som blir oversatt?

I dag skal du få bli litt kjent med den danske oversetteren Sara Koch. Hun har jobbet som oversetter siden 2005, og har oversatt flere av våre aller mest kjente forfattere til dansk. Om hennes første norske oversettesle, Karl Ove Knausgårds Ute av verden, fikk hun blant annet rosende mottakelse av Grith Lygum, bookworm.dk: ”Det er nok nærmere til oversætteren Sara Koch min bøn skal rettes, hun har oversat Ude af verden […] Hun gør et fortrinligt stykke arbejde med denne første roman, tak for det Sara!”

Men nå, la oss høre hva Sara Koch har å si om å oversette norsk.

– Norsk er tett på det danske språket. Hva er det vanskeligste med å oversette mellom to språk som er så like?

Man skal holde tungen lige i munden når man oversætter fra norsk til dansk for sprogene ligger så tæt op ad hinanden. De falske venner, fx rar, sprut, grine og frokost, er en ting, dem skal man bare lære, men der kan ofte opstå problemer med præpositioner, og hedder det nu rad og række eller række og rad?

– I Norge har vi to skriftspråk, nynorsk og bokmål, og du har oversatt begge. Byr de to ulike språkene på ulike utfordringer for deg?

På mange måder er nynorsk lettere at oversætte fra fordi der er længere mellem dansk og nynorsk end mellem dansk og bokmål, derfor er der også færre fælder at falde i. Jeg har primært oversat Gunnhild Øyehaug fra nynorsk, og hendes forfatterskab holder jeg virkelig meget af, så jeg associerer ofte nynorsk med Øyehaug. Hendes kombination af vid og humor er enestående.

– Hvorfor er det nødvendig å oversette norsk til dansk? Kan vi ikke bare lese hverandres språk?

Nogle læser problemfrit på norsk og svensk (og engelsk og japansk for den sags skyld), andre gør det ikke. Det er dem der ikke gør det vi oversætter for.  Der er meget snobberi i det med at læse på originalsproget. Mange som gør det og gerne taler om det, behersker ikke altid originalsproget så godt som de tror.

Jeg elsker mit modersmål. Nelson Mandela har vist engang sagt noget med at man forstår sit modersmål med hjertet og fremmede sprog med hjernen, og det tror jeg virkelig på. Jeg synes desuden det er en gave til det danske sprog at lade det møde de norske forfattere.

Man kan altid se hvis en oversættelse er dårlig, men ikke altid om den er god.

– Hva mener du er det viktigste å ivareta i en oversettelse?

Tone, stil, særtræk. Hvis noget er mærkeligt på norsk, skal det også være det på dansk. Enhver bog har sin egen stemme, sin egen måde at bruge sproget. Det vigtigste en oversætter gør, er at lytte til det og efter bedste evne genskabe det som det havde lydt hvis forfatteren var dansk.

– Endrer oversetterarbeidet seg når du jobber med mange bøker av samme forfatter, som du f.eks. har gjort med Karl Ove Knausgård?

Knausgård har farvet mig som menneske og mit sprog mere end jeg bryder mig om at tænke på, men han er en enestående forfatter, så det er i en udpræget positiv retning. At begynde på en bog af Knausgård er på mange måder som at komme hjem. At være så meget hjemme i et forfatterskab har frigivet overskud til at arbejde mere med metode og reflektere over de valg jeg tager. Jeg tror det har gjort mig til en bedre oversætter.

– Hvilken bok er du mest stolt over å ha oversatt og hvorfor?

Jeg er meget ydmyg over for de opgaver jeg står over for undervejs og bagefter, derfor er stolthed ikke et ord jeg plejer at bruge om mine oversættelser. Det er måske lidt trist for jeg er glad for dem og tilfreds med dem. Men de 4148 siders Min kamp er en bedrift jeg er glad for. Ellers har Will Self Paraply, en stream of conciousness-roman, en stor plads i mit hjerte.

– Hvilken bok var den vanskeligste å oversette?

Thure Erik Lunds selvopfundne sprog i Inn er noget af det sværeste og sjoveste jeg har oversat. Will Selfs Paraply bød også på udfordringer ud over det sædvanlige, foruden brugen af stream of conciousness kan romanen i en sætning springe 100 år i tid og gå fra tredjepersonfortæller til førsteperson. Det var en udfordrende opgave. Men jeg elsker at lege med sprog, så svært, altså vanskeligt, er godt. (Svær er også en falsk ven).

– I hvor stor grad kommer du med innspill til bøker som bør utgis i Danmark?

I nogen grad. Jeg ringede rundt til de danske forlag da Knausgårds En tid for alt udkom. Jeg havde studeret på Blindern i nogle år, og dengang var Ute af verden det helt store samtaleemne, debutanten der fik kritikerprisen. Det blev begyndelsen på min oversætterkarriere. Jeg har i flere år været konsulent for Gyldendal og læst en del for dem og har således været med til at påvirke hvad som udkom. Jeg ville gerne følge mere med, og af og til sender agenterne også bøger direkte til mig, men der er ikke råd til at investere i alt det jeg gerne ville.

– Hvordan mener du at man som leser best kan bedømme en oversettelse uten å ha lest originalen?

Man kan altid se hvis en oversættelse er dårlig, men ikke altid om den er god. Hvis den er dårlig, hakker sproget og man fornemmer originalsproget inde bag ved. Man tænker over at romanen er oversat. Men en roman hvis sprog flyder let, er ikke altid en god og dækkende oversættelse. Ofte er det, men ikke altid. Men hvis en roman på originalsproget er knudret, skal den også være det i oversættelsen.

Oversættelseskritik er en vigtig og desværre meget forsømt disciplin. Og det er værre i Danmark end i Norge. Jeg startede for nogle år siden et oversættertidsskrift Babelfisken netop for at skabe rum for oversættelseskritik.